LANE_LOOP_SWEATER er en sweater designet i løs silhuet med raglanærmer, ribpaneler og et fint indtagningsforløb på forstykket og ærmerne.
Lane_loop_sweater strikkes oppefra og ned. Først strikkes halskanten og derefter strikkes vendepinde for at forme halsudskæringen. Herefter strikkes rundt med raglan udtagninger på bærestykket og ribpaneler på ærmerne. Kroppen strikkes rundt med ind- og udtagninger langs ribpanelerne for at flytte dem fremad på forstykket. I bunden på bagstykket strikkes vendepinde for at skabe mere længde bagtil. Ærmerne strikkes rundt og afsluttes med et fint indtagningsforløb og kanter i rib.
Størrelser_
XS (S) M (L) XL (XXL)
Størrelserne svarer til et brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) cm.
Mål_
Overvidde_ 107 (113) 118 (125) 130 (136) cm
Længde_ 54 (55) 56 (57) 58 (59) cm målt fra under halskanten på bagstykket.
Strikken har en rørlig vidde på ca. 20-25 cm og du bør strikke en størrelse, hvor overvidden er ca. 20-25 cm større end dit eget brystmål.
Materialer_
1 tråd Pelsuld 8/2 (100% Dansk Pelsuld) fra Sysleriget 100 g / 400 m eller fra Hjelholts Uldspinderi 100 g / 400 m
300 (300) 300 (400) 400 (400) g.
Sammen med
1 tråd Soft Silk Mohair (70% Mohair, 30% Silke) fra Knitting for Olive 25 g / 225 m eller 1 tråd Silk Mohair (75% Kid Mohair, 25% Silke) fra Isager 25 g / 212 m eller Kid Seta (70% Super Kid Mohair 30% Silke) fra Gepard 25 g / 210 m
125 (150) 150 (150-175) 175 (175) g.
(vist i Pelsuld fra Sysleriget i fv. Gentle Mint sammen med Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive i fv. Støvet Artiskok).
Vejledende pinde_
4 mm rundpind (40, 60 og/eller 80/100 cm), 3,5 mm rundpind (40 og/eller 80/100 cm), 3,5 mm strømpepinde medmindre der strikkes magic loop.
Strikkefasthed_
20 m x 28 p på pind 4 mm = 10 x 10 cm efter vask og blokning.
Denne opskrift er på dansk.