BRAIDY_LOOP_CARDIGAN er designet med en sadelskulder, der strækker sig over hele ryggen. Skulderens konstruktion understreges af elegante snoninger, der løber over ryggen og ned langs begge ærmer.
Cardiganen strikkes oppefra og ned. Først slås masker op midt bag i nakken, herefter strikkes frem og tilbage samtidig med at der strikkes snoninger, først over venstre- og derefter over højre skulder. Der samles masker op langs skuldrenes forkanter og bagstykket. Bærestykket strikkes frem og tilbage, samtidig med at der strikkes snoninger og udtagninger til ærmer og hals og senere til ærmegab.Herefter deles arbejdet og kroppen og ærmer strikkes hver for sig. Kroppen strikkes frem og tilbage og afsluttes af en ribkant med Italiensk aflukning. Ærmerne strikkes rundt med snoninger, der fortsætter til ærmet afsluttes af en ribkant med italiensk aflukning. Til sidst samles maskerne op til den lodrette ribkant langs forstykkerne og V-halsen. Ribkanten fastgøres løbende mens den strikkes og undervejs strikkes samtidig knaphuller.
Størrelser & mål_
XS (S) M (L) XL (XXL)
Overvidde_ 108 (114) 121 (126) 136 (143) cm.
Længde_ 58 (59) 60 (61) 62 (63) cm målt fra under halskanten på bagstykket.
Ønsker du en klassisk pasform, bør du strikke en størrelse hvor overvidden er ca. 25 cm større end dit eget brystmål. Ønskes en mere løs udgave, kan du strikke en størrelse hvor overvidden er op til 45 cm større end dit eget brystmål.
Den viste cardigan er strikket i str. M med en rørlig vidde på 36 cm.
Materialer_
Forslag 1_
1 tråd Jensen fra Isager 50 g / 125 m
400 (450) 450-500 (500) 550 (550) g.
sammen med
1 tråd Silk Mohair fra Isager 25 g / 212 m
125-150 (150) 150 (175) 175 (175) g.
Den viste cardigan er strikket i Jensen fv. 6s og Silk Mohair i fv. 2s.
Forslag 2_
1 tråd YAK fra Lang Yarns 50 g / 115 m
500 (550) 550-600 (600) 650 (650) g.
4 knapper str. 23-25 mm.
Vejledende pinde_
4,5 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm).
4 mm rundpind (80 eller 100 cm) strømpepinde i samme str. medmindre der strikkes Magic Loop.
4 mm strømpepind eller lige pind til forkanten.
Strikkefasthed_
18 m x 28 p i glatstrik på pind 4,5 mm = 10 x 10 cm.
Denne BRAIDY_LOOP_CARDIGAN strikkeopskrift er på dansk.