BRAIDY_LOOP_SWEATER strikkeopskrift er designet med en sadelskulder, der strækker sig over hele ryggen. Skulderens konstruktion understreges af en bred ribstruktur og elegante snoede detaljer, der løber over ryggen og ned langs begge ærmer.
Sweateren strikkes oppefra og ned i ét stykke og er monteringsfri. Først slås masker op midt bag i nakken, herefter strikkes frem og tilbage i bred rib og med snoninger, først over venstre- og derefter over højre skulder. Masker samles op langs skuldrenes forkanter og bagstykket. Derefter strikkes fortsat frem og tilbage i bred rib og med snoninger, samtidig med der strikkes udtagninger til ærmer og hals.
BRAIDY_LOOP_SWEATER strikkeopskrift Arbejdet samles ved at slå masker op fortil og bærestykket strikkes rundt på rundpind. Herefter deles arbejdet og krop og ærmer strikkes rundt hver for sig. Snoningerne fortsætter ned langs ærmet, som formes med et fint indtagningsforløb inden det afsluttes med en kant i rib. Halskantens masker samles op og strikkes rundt i rib.
Størrelser & mål_
1 (2) 3 (4).
Overvidde_100 (118) 136 (145) cm.
Længde_ 50 (52) 54 (56) cm målt fra under halskanten på sweaterens bagstykke.
Ønsker du en klassisk pasform, bør du strikke en størrelse hvor overvidden er 10-20 cm større end dit eget brystmål. Ønskes en løs sweater, kan du strikke en størrelse hvor overvidden er op til 40 cm større end dit eget brystmål.
Den mørkegrå sweater er strikket i str. 1 med en rørlig vidde på 14 cm.
Den lysegrå sweater er strikket i str. 2 med en rørlig vidde på 32 cm.
Materialer_
Forslag 1_
1 tråd No Waste Wool fra Knitting for Olive 50 g / 225 m
300 (300) 350 (350) g.
sammen med
1 tråd Soft Silk Mohair fra Knitting for Olive 25 g / 225 m
150 (150) 175 (175) g.
Den lysegrå sweater er strikket i No waste Wool – fv. Fløde/Cream og Soft Silk Mohair i fv. Perlegrå/Pearl grey.
Forslag 2_1 tråd No. 2 fra Önling 25 g / 120 m
275 (300) 325 (325) g.
Den mørkegrå sweater er strikket i No. 2 – fv. Koksgrå/3565.
Vejledende pinde_
4 mm rundpind (40 og 80 eller 100 cm).
3,5 mm rundpind (80 eller 100 cm) evt. strømpepinde i samme str. medmindre der strikkes Magic Loop.
3 mm rundpind (40 cm).
Strikkefasthed_
22 m x 30 p i glatstrik på pind 4 mm = 10 x 10 cm.
Denne BRAIDY_LOOP_SWEATER strikkeopskrift er på dansk.