DIRECTION_LOOP_TEE er en t-shirt i løs silhuet med en sadelskulder, der går hele vejen over ryggen. Skulderens konstruktion fremhæves elegant af stribernes retning.
T-shirten strikkes oppefra og ned i ét stykke. Først slås masker op midt bag i nakken, herefter strikkes frem og tilbage, først over venstre- og derefter over højre skulder. Herefter samles masker op langs skuldrenes forkanter og bagstykket. Der strikkes fortsat frem og tilbage samtidig med at der strikkes udtagninger til ærmer og hals. Arbejdet samles ved at slå masker op fortil og bærestykket strikkes rundt på rundpind. Herefter deles arbejdet og krop og ærmer strikkes rundt hver for sig og afsluttes med en ombukket kant. Til sidst samles halskantens masker op og strikkes rundt i rib, ribkanten afsluttes med tubular italiensk aflukning. Der strikkes striber efter et simpelt diagram over hele arbejdet.
Størrelser_
XS (S) M (L) XL (XXL).
Ønsker du en klassisk pasform, bør du strikke en størrelse hvor overvidden er 10-20 cm større end dit eget brystmål. Ønskes en løs t-shirt, kan du strikke en størrelse hvor overvidden er op til 30 cm større end dit eget brystmål.
Begge udgaver som er vist i opskriften er strikket i str. M med en rørlig vidde på 25 cm.
Mål_
Overvidde_ 98 (102) 109 (113) 123 (131) cm.
Længde_ 50 (51) 52 (54) 56 (58) cm målt fra under halskanten på bagstykket.
Skulder bredde_ 43 (43) 48 (48) 55 (55) cm målt fra skulder til skulder.
Materialer_
Farve A_
1 tråd Pure Silk fra Knitting for Olive 50 g / 250 m.
150 (150) 150-200 (200) 200 (200) g.
sammen med
1 tråd Compatible Cashmere fra Knitting for Olive 25 g / 150 m.
100 (125) 125 (125) 125 (150) g.
Farve B_
1 tråd Pure Silk fra Knitting for Olive 50 g / 250 m.
100 (100) 100 (100) 100 (100) g.
Sammen med
1 tråd Compatible Cashmere fra Knitting for Olive 25 g / 150 m
50 (50) 50 (50) 75 (75) g.
Forslag 2_
Farve A_
1 tråd Wild & Soft fra Gepard 50 g / 240 m
150 (150) 200 (200) 200 (200) g.
Sammen med
1 tråd Cashmere Lace fra Gepard 25 g / 330 m
50 (50) 75 (75) 75 (75) g.
Farve B_
1 tråd Wild & Soft fra Gepard 50 g / 240 m
100 (100) 100 (100) 100 (100) g.
Sammen med
1 tråd Cashmere Lace fra Gepard 25 g / 330 m
25 (25) 25 (25-50) 50 (50) g.
Den lyse udgave med mørke striber er strikket i Pure Silk fv. Fløde sammen med Compatible Cashmere fv. Fløde og striber i Pure Silk fv. Blåmejse sammen med Compatible Cashmere fv. Lakrids fra Knitting for Olive. Den mørke udgave med lyse striber er strikket i Wild & Soft fv. 499 sammen med Cashmere Lace fv. 599 og striber i Wild & Soft fv. 101 sammen med Cashmere Lace fv. 142 B fra Gepard.
Vejledende pinde_
3,5 mm rundpind (40 og 100 cm).
3 mm rundpind (40 cm).
Strikkefasthed_
22 m x 32 p på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm.
Denne DIRECTION_LOOP_TEE strikkeopskrift er på dansk.