TIDE_LOOP_TEE er designet i en løs t-shirt-silhuet med en organisk struktur inspireret af sandbølger på havbunden, som bliver synligt for øjet efter tidevandsbølgens udgående loop. Den smukke forandring giver en let breeze og er naturlig elegant.
Tide_loop_tee strikkes oppefra og ned, først strikkes frem og tilbage over bag- og forstykket. Herefter samles de to dele til kroppen som strikkes rundt. Ærmemaskerne samles op i ærmeåbningen og ærmerne strikkes rundt. For at mindske antallet af vrangmasker, strikkes vendepinde, så kroppen og ærmerne kan strikkes fra vrangsiden.
For at skabe god pasform, strikkes vendepinde øverst på både bagstykket, skuldrene og ærmerne. Der strikkes mønster struktur efter diagram på alle dele af Tide_loop_tee.
Størrelser_
XS (S) M (L) XL
Størrelserne svarer til et brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 cm
Mål_
Overvidde_ 97 (102) 107 (112) 118
Længde_ 52 (53) 55 (57) 58 cm målt fra under halskanten på bagstykket.
T-shirten har en rørlig vidde på 8-20 cm.
Du bør strikke en størrelse hvor overvidden er ca. 8-20 cm større end dit eget brystmål.
Materialer_
1 tråd Trio 2 (50% Linen, 30% Cotton, 20% Lyocell) fra Isager 50 g / 175 m
300 (300) 350 (400) 450 g
Sammen med
1 tråd Alpaca 1 (100% Alpaca) fra Isager 50 g / 400 m
150 (150) 150 (200) 200 g
(Vist i Trio 2 fv. Linen sammen med Alpaca 1 fv. E0).
Vejledende pinde_
3 mm rundpind (40 og 80 og/eller 100 cm) og 2,5 mm rundpind (40 og 80 og/eller 100 cm).
Strikkefasthed_
24 m x 32 p på pind 3 mm = 10 x 10 cm.
Denne opskrift er på dansk.